WeBible

1 - Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.

2 - Og Job svarede og sagde:

3 - Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!

4 - Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.

5 - Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!

6 - Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!

7 - Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!

8 - De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!

9 - Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,

10 - fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.

11 - Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?

12 - Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?

13 - Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet

14 - med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,

15 - eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;

16 - eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.

17 - Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;

18 - der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;

19 - der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.

20 - Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?

21 - dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?

22 - dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?

23 - den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?

24 - Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.

25 - Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.

26 - Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.